Optimer dit udbytte
Kartoffelforsøg er notorisk vanskelige at gennemføre, og resultaterne varierer ofte betydeligt fra år til år — afhængigt af vejr, sort, smittetryk og lokalitet. Det er derfor svært at drage generelle konklusioner på baggrund af et enkelt forsøg.
For at sige noget mere robust om sammenhængen mellem skimmelangreb og udbyttetab har forskere fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, samlet data på tværs af 18 forsøg med samtlige led og gentagelser. Grafen nedenfor viser, hvad denne samlede datamasse afslører: der er en tydelig og konsekvent sammenhæng mellem sygdomsniveauet målt som AUDPC (areal under sygdomskurven) op til én måned før høst og det endelige udbytte i stivelse (hkg/ha).
Jo højere sygdomsniveau — jo lavere udbytte. Og kurven er stejl i starten: selv relativt lave angrebsniveauer koster målbart udbytte. Det understreger, at en effektiv og rettidig bekæmpelse betaler sig — ikke kun for at undgå de store tab, men også for at beskytte det fulde udbyttepotentiale.
Kilde: Bent J. Nielsen & Niels Holst, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Kartoffelworkshop december 2017.
Med udgangspunkt i de 18 forsøg er det muligt at beregne en teoretisk kurve, der viser det forventede udbytte i stivelse som funktion af skimmelangrebets omfang sidst i august. Kurven giver et konkret svar på, hvad selv et moderat angrebsniveau faktisk koster i kroner og øre pr. hektar.
Med en aktuel stivelsespris på 5,2 kr/kg stivelse bliver sammenhængen tydelig: selv et relativt beskedent angreb på 5% skimmel kan reducere udbyttet med op mod 7 hkg stivelse pr. hektar – svarende til et tab på knap 3.640 kr/ha. Det understreger, at præcis og rettidig behandling ikke bare handler om at undgå de store angreb – hvert procentpoint skimmel, der forebygges, betaler sig direkte på bundlinjen.
Kilde: Bent J. Nielsen & Niels Holst, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Kartoffelworkshop december 2017. Stivelsespris: 5,2 kr/kg stivelse.
Nøgletal fra forsøgene
- Hver uge skimmel kan forsinkes giver et merudbytte på ca. 5 hkg stivelse pr. hektar – svarende til 2.600 kr/ha ved en stivelsespris på 5,2 kr/kg.
- Sidst i august er sammenhængen direkte: for hvert procentpoint kartoffelskimmel taber man tilsvarende 1% i stivelsesudbytte.
Hvad kan en Danfoil sprøjte gøre for din bundlinje?
Som forsøgene nedenfor viser, kan luftteknikken fra Danfoil typisk forsinke skimmelangrebet med én uge og reducere angrebsniveauet ved udgangen af august med 5–10 procentpoint sammenlignet med konventionel sprøjtning. Omregnet til kroner og øre svarer det til:
- Én uges forsinkelse af angrebet: ~2.600 kr/ha
- 5–10% mindre skimmel sidst i august: ~3.640 – 7.280 kr/ha
For en bedrift med 100 ha kartofler betyder det et potentielt merudbytte på 260.000 – 728.000 kr. pr. år – ikke ved at bruge mere aktivstof, men udelukkende ved at udnytte det bedre med Danfoils applikationsteknik.
En udskiftning fra konventionel til Danfoil luftsprøjte er hurtigt tjent hjem.
Kartoffelskimmel kan behandles mere effektivt med luftassistance
Ved bekæmpelse af kartoffelskimmel er rettidig og forebyggende behandling afgørende, så bladene beskyttes, før angreb udvikler sig. Effektiv sprøjtning handler derfor om at få plantebeskyttelsen jævnt fordelt på bladene i hele afgrøden, så hver behandling udnyttes optimalt. Luftassistance kan forbedre dækningen af bladene, også ved lavere vandmængder, fordi luftstrømmen får bladene til at bevæge sig under sprøjtningen, så også blade, der ellers er dækket af andre blade, rammes af sprøjtevæsken. Ved konventionel sprøjtning kan blade, som er dækket under behandlingen, senere blive blotlagt, når afgrøden bevæger sig i vind, og dermed stå uden beskyttelse. I Landsforsøgene 2025 sammenlignes luftsprøjte ved 50 l/ha med hydraulisk sprøjte ved 250 l/ha, hvor der ses tydelig forskel i udviklingen af skimmel.
Udvikling af kartoffelskimmel i 2025
50% dosis
100% dosis
Vigtigt: Forsøget dokumenterer en statistisk sikker reduktion i skimmelangreb med luftsprøjte – og viser, at luftassistance giver en mere effektiv behandling i kartofler.
Forsøgene viser, at luftassistance konsekvent reducerer udviklingen af kartoffelskimmel sammenlignet med konventionel sprøjtning. Ved fuld dosering ses kun 2 % skimmel med luftsprøjte mod 6 % med hydraulisk sprøjtning, svarende til ca. 65 % lavere restangreb, og samme tendens ses ved reduceret dosis. Resultaterne dokumenterer, at luftassistance giver mere effekt pr. liter sprøjtevæske og dermed en stærkere og mere robust beskyttelse gennem sæsonen.
| Sprøjte teknik | Dosering | Bladskimmel, % | Stivelse, % | hkg knolde | hkg stivelse | DKK/ha |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. Ubehandlet | 97 | 20,6 | 453 | -42 | -21.944 | |
| 2. Hydraulisk sprøjte | 100% | 6 | 22,7 | 146 | 136 | 70.512 |
| 3. Hydraulisk sprøjte | 50% | 62 | 22,0 | 113 | -11 | -5.720 |
| 4. Luftsprøjte | 100% | 2 | 23,1 | 152 | 4 | 2.184 |
| 5. Luftsprøjte | 50% | 40 | 22,5 | 124 | -6 | -2.964 |
Vigtigt: Rapporten nævner også en tendens til højere udbytte.
Konklusion: Forsøget viser, at bedre kontrol af skimmel også kan ses på høstudbyttet. Ved fuld dosering høstes 152 hkg knolde pr. ha med luftsprøjte mod 146 hkg med en konventionel sprøjte, samtidig med et lidt højere stivelsesindhold. Det svarer til et merudbytte på ca. 4 hkg pr. ha, hvilket i forsøget giver omkring 2.000 kr. ekstra pr. hektar (≈ 270 € pr. ha). Kort sagt: bedre dækning betyder, at en større del af dine behandlinger ender som mere udbytte og bedre økonomi på bundlinjen.
Udvikling af kartoffelskimmel i 2022
50% dosis
100% dosis
Konklusion (2022): Begge forsøg viser det samme billede: luftassistance giver konsekvent lavere skimmel end konventionel hydraulisk sprøjtning – både ved 50% dosis og 100% dosis. Det er især værd at bemærke, at 50% dosis med luft i praksis kan ligge lavere end 100% dosis med konventionel teknologi. Med andre ord: Du får mere effekt pr. behandling, stærkere beskyttelse og et setup, der kan hjælpe dig med at ramme målet med mindre input.
| Sprøjte teknik | hkg knolde pr. ha | hkg stivelse pr. ha |
|---|---|---|
| Hydraulisk sprøjte 100% | 592,5 | 123,2 |
| Hydraulisk sprøjte 50% | -45,8 | -10,4 |
| Luftsprøjte 100% | 3,3 | 0,7 |
| Luftsprøjte 50% | -23,4 | -1,5 |
Konklusion: Når du kombinerer luftassistance med en mere målrettet behandling, kan du i praksis opnå en effekt, der ligger tæt på det, man normalt forventer ved 100% dosis med konventionel sprøjtning – selv ved reduceret dosis. Det er præcis den type robusthed, der giver værdi i marken: mere "bid" pr. liter, mere sikkerhed i dækningen og mulighed for at holde niveauet, når du vil optimere forbrug, logistik og kapacitet.
Mere effekt af plantebeskyttelsen
Mere værdi pr. hektar
Mere overskud pr. hektar
Hvad betyder det i praksis?
Skifter du til luftsprøjtning, kan du både reducere miljøbelastningen, få mere ud af plantebeskyttelsen og samtidig øge udbyttet pr. hektar. Lavere vandmængde giver desuden højere kapacitet og færre fyldninger, hvilket samlet set bidrager til en mere effektiv drift og en bedre økonomi på bundlinjen.
Glyphosat til nedvisning af frøgræs – Danfoil udnytter aktivstoffet bedre
Frøavlere har i mange år erfaret, at glyphosat til nedvisning af frøgræs virker bedre med luftsprøjter. I efteråret 2021 gennemførte VKST Planteavl – med støtte fra Søgaard Fonden og i samarbejde med landmand Lars Andersen, Haslev – to uvildige markforsøg for at undersøge dette systematisk. Forsøgene sammenlignede fire sprøjteteknikker i henholdsvis rødsvingel og strandsvingel. Resultaterne bekræfter erfaringerne fra praksis og dokumenterer, at Danfoil luftsprøjten giver markant bedre nedvisning – og åbner mulighed for at spare op til 50% glyphosat sammenlignet med konventionel sprøjtning.
Bedst i test
Halv dosis – samme effekt
Lav vandmængde – høj kapacitet
Konklusion fra forsøget: „Det er muligt at spare glyphosat ved nedvisning af rødsvingel med en luftsprøjte. 360 g/ha med Danfoil leverer samme nedvisningseffekt som 720 g/ha med konventionel teknologi." — Christian Rabølle, maskinkonsulent, VKST Planteavl. Magasinet Mark, februar 2022.
Om forsøget
Forsøgene havde otte behandlinger med fire gentagelser, og dækkede doserne 360 og 720 g glyphosat pr. ha – langt under den normale praksis på 1.080–1.440 g/ha (3–4 liter 360-vare) – netop for at synliggøre forskelle i sprøjteteknik. Danfoil kørte med 40 l/ha og 15 mbar lufttryk. De konventionelle led anvendte 120–240 l/ha. Nedvisningen blev bedømt manuelt og med NDVI-reflektansmåling tre og syv uger efter behandling. Forsøgene blev også overfløjet med drone, hvor effekten af Danfoil-leddet allerede var tydeligt synlig tre uger efter sprøjtning.
I rødsvingel – den sværeste art at dække, med tynde runde blade – var forskellen tydeligst. Danfoil med lav dosis (360 g/ha) lå statistisk sikkert over alle konventionelle led med lav dosis, og på niveau med konventionelle led ved fuld dosis. Twin luftassistance (Hardi LD02) viste derimod ingen statistisk sikker forskel fra konventionel sprøjtning – det er Danfoils specifikke applikationsteknik, der gør forskellen.
Hvad betyder det i praksis?
Med en Danfoil luftsprøjte kan du nedvisne frøgræs med halvt så meget glyphosat og stadig opnå en effektiv nedvisning. Kombineret med en vandmængde på kun 40 l/ha får du en sprøjtekapacitet, der er svær at matche med konventionel teknologi. For større frøgræsproducenter kan investeringen i en Danfoil luftsprøjte hurtigt tjene sig hjem gennem reducerede kemikalieomkostninger, lavere vandmængde og højere daglig kapacitet.
Kilde: VKST Planteavl, maskinkonsulent Christian Rabølle. Forsøg gennemført efteråret 2021 med støtte fra Søgaard Fonden. Publiceret i Magasinet Mark, februar 2022.
Videnskabelig dokumentation: lavere vandmængde øger effekten markant
De danske markforsøg understøttes af uafhængig international forskning. En feltundersøgelse fra North Dakota State University (Ramsdale, Messersmith & Nalewaja, Weed Technology 2003) dokumenterede systematisk, hvad der sker, når vandmængden reduceres fra 190 til 23 l/ha ved glyphosat-behandling: effektiviteten næsten fordobles, og man kan reducere doserne med mindst ⅓ og opnå samme effekt. Grafen nedenfor er rekonstrueret fra regressionsligningerne i forsøget og viser kontrolgraden (%) som funktion af glyphosat-dosis ved fire vandmængder.
Konklusion fra forsøget: Anvendelse af 23–47 l/ha (Danfoil) fordobler næsten effekten sammenlignet med 190 l/ha ved samme dosis. Alternativt kan glyphosat-dosen reduceres med mindst ⅓ og opnå samme bekæmpelsesgrad. Dette gælder uanset dysevalg og bekræftes på tværs af fire forsøgsarter og tre år.
Kilde: Ramsdale BK, Messersmith CG, Nalewaja JD. „Spray Volume, Formulation, Ammonium Sulfate, and Nozzle Effects on Glyphosate Efficacy." Weed Technology 17(3):589–598. 2003.
Sprøjtekapacitet – lav vandmængde giver massiv gevinst
Rettidighed er en af de vigtigste faktorer for at opnå god effekt af plantebeskyttelse. Men vejret er ofte en begrænsning: blæsende forhold reducerer antallet af mulige sprøjtetimer markant, særligt i travle perioder som forår og efterår. En modelberegning udført af Aarhus Universitet i samarbejde med Danfoil dokumenterer, at den enkeltstående mest effektive måde at øge sprøjtekapaciteten på er at reducere vandmængden – præcis det Danfoil luftsprøjten er konstrueret til.
+55% kapacitet
-26% omkostninger
+77% kapacitet
Modelberegning: effekt af fire parametre på kapacitet og økonomi
Beregningen er udført på en konkret større bedrift med 1.562 ha (640 ha kartofler, 135 ha frøgræs, 787 ha salgsafgrøder). Udgangspunktet er en konventionel sprøjte med 4.000 l tank, 36 m bom, 200 l/ha og 8 km/t. Tabellen viser den procentvise ændring ved hvert tiltag.
| Sammenligningsscenarier | ★ Danfoil-scenarier | |||
|---|---|---|---|---|
| Parameter | Større tank 4.000 → 12.000 l |
Højere hastighed 8 → 14 km/t |
Lav vandmængde 200 → 50 l/ha |
Tank + lav vand kombineret |
| Sprøjtekapacitet | +47% | +11% | +55% | +77% |
| CO₂-udledning | +18% | — | −29% | +2% |
| Tid til vejtransport | −56% | 0 | −62% | −76% |
| Samlede omkostninger inkl. afskrivning |
−6% | −9% | −26% | −10% |
| Samlet tidsforbrug | −32% | −10% | −36% | −44% |
| Investering i ny sprøjte 1) | +208% | 0 | +130% | +260% |
1) Procent større udgift til anskaffelse af sprøjte sammenlignet med udgangspunktet (4.000 l / konventionel). Grøn = forbedring, gul = højere investering.
Konklusion: Reduktion af vandmængden fra 200 til 50 l/ha øger kapaciteten med 55% og sænker de samlede driftsomkostninger med 26%. Det er præcis den vandmængde, en Danfoil luftsprøjte arbejder med – og gevinsten opnås uden at gå på kompromis med effekten af behandlingen.
Kilde: SEGES Innovation & Aarhus Universitet. „Maksimal effekt og minimal afdrift med luftsprøjter", version 2, november 2024. Modelberegning udført af Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknik.
Svampebekæmpelse i hvede – mere udbytte med 5× mindre vand
I 2013 deltog Danfoil i Landsforsøgene (Serie 090891313) med det formål at belyse effekten af svampesprøjtning med lav vandmængde ved brug af Danfoil sprøjte sammenlignet med konventionel sprøjteteknik. Forsøget blev gennemført i hvede, sort Hereford, og svampemidlet Bell (0,3 l/ha) blev anvendt to gange – i vækststadie 39 og 55–61. Begge teknologier brugte identisk dosis og timing; kun vandmængde og sprøjtetype varierede. Forsøget er gennemført med en 24 meters Danfoil trailersprøjte og en konventionel 24 meters trailersprøjte.
Udbyttemålingen viser en klar konklusion: Danfoil sprøjten opnåede et merudbytte på 4,7 hkg/ha med kun 40 l/ha vand – mod 3,3 hkg/ha med konventionel sprøjte ved 200 l/ha. Det svarer til 42% højere merudbytte med Danfoil, selv om vandmængden er fem gange lavere.
+4,7 hkg/ha
+1,4 hkg mere end konventionel
5× lavere vandmængde
Effekt af forskellige vandmængder ved forskellig sprøjteteknik
Kilde: Landsforsøgene 2013, Serie 090891313. Hvede, sort Hereford. Bell 0,3 l/ha i vækststadie 39 og 55–61. Høstet 26. august 2013.
| Sprøjtetype | Vandmængde | Udbytte (hkg/ha) | Merudbytte (hkg/ha) |
|---|---|---|---|
| Ubehandlet | — | 83,7 | — |
| Konventionel sprøjte | 200 l/ha | 87,0 | +3,3 |
| Konventionel sprøjte | 150 l/ha | 86,8 | +3,1 |
| Danfoil luftsprøjte | 40 l/ha | 88,4 | +4,7 |
Konklusion: "Med en Danfoil sprøjte er man i stand til at opnå en højere effekt med 40 l/ha i form af et merudbytte på 1,4 hkg, end tilfældet er med en konventionel sprøjte med 200 l/ha. Vandmængden har derfor ingen indflydelse på svampebekæmpelsen, når man sammenligner Danfoils sprøjteteknologi med den konventionelle."
Kilde: Landsforsøgene 2013, Serie 090891313. Dansk Landbrugsrådgivning. Forsøgsafgrøde: hvede, sort Hereford. Sprøjtet 4. juni og 17. juni 2013. Høstet 26. august 2013.
Sprøjteteknik i kartofler – Danfoil sikrer bedst dækning midt i toppen
I juli 2007 gennemførte Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, en FarmTest (nr. 84) med det formål at belyse, hvilke sprøjteteknikker der sikrer den bedste og mest ensartede afsætning øverst og midt i kartoffeltoppene. En ensartet dækning af alle blade er afgørende for effektiv bekæmpelse af kartoffelskimmel, da midlerne overvejende har kontaktvirkning. Tre sprøjtetyper indgik i undersøgelsen: en traditionel marksprøjte (Hardi) med fire dysetyper, en luftassisteret Hardi TWIN og en Danfoil ConCorde luftsprøjte.
Afsætningen blev målt ved hjælp af sporstoffet natrium fluorescein afvasket fra blade udtaget øverst og midt i kartoffeltoppen. Resultaterne er omregnet til µl/m² bladareal normaliseret til 1 liter stof pr. ha, så de tre sprøjtetypers meget forskellige vandmængder (50–200 l/ha) kan sammenlignes direkte.
Størst afsætning midt i toppen
50 l/ha
God dækning i top og midte
Afsætning på kartoffeltop – 1 liter doseret pr. ha
Kilde: FarmTest nr. 84, 2007. Målt ved 2–3 m/s vind, gennemsnit af seks målinger pr. behandling. Afsat sporstof normaliseret til 1 l/ha for direkte sammenligning på tværs af vandmængder.
Opsummering af resultater
| Sprøjtetype | Vandmængde | Afsætning øverst | Afsætning midt |
|---|---|---|---|
| Traditionel (fladsprededyse) | 200 l/ha | Moderat | Lav |
| Traditionel (komp. luftinjektionsdyse) | 200 l/ha | God | Lav |
| Hardi TWIN luftassistance | 120 l/ha | God | Moderat |
| Danfoil luftsprøjte | 50 l/ha | God | Bedst |
Konklusion: Luftassistance og luftsprøjte giver øget afsætning øverst i kartoffeltoppen sammenlignet med traditionel sprøjte. Danfoil sprøjten giver markant den største afsætning midt i kartoffeltoppen – og opnår dette med kun 50 l/ha mod 200 l/ha for en konventionel marksprøjte. Der ses ikke øget afsætning ved at øge vandmængden ud over 50 l/ha for Danfoil, 120 l/ha for Hardi TWIN eller 200 l/ha for konventionel sprøjte.
Bemærk: Der er stor variation på målingerne i forsøget, og det er ikke muligt at adskille teknikkerne med statistisk sikkerhed. Resultaterne peger dog konsekvent i den samme retning.
Kilde: FarmTest nr. 84, 2007. "Sprøjteteknik i kartofler." Niels Enggaard Klausen & Hans Henrik Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion / AgroTech. ISSN: 1601-6777.
Nedvisning af kartofler – dramatisk forskel på de nedre blade
Forsøg fra Statens Planteavlsforsøg, Flakkebjerg (Ole Permin, 1991), dokumenterer nedvisningseffekten af Reglone (diquat) i kartofler med Danfoil luftsprøjte (30 l/ha) sammenlignet med hydraulisk sprøjte (270 l/ha). Nedvisning måles i procent dækning fordelt på fire plantezoner: nedre og øvre blade samt nedre og øvre stængler. Effektiv nedvisning af de nedre dele af planten er afgørende for at stoppe kartoffelskimmel og reducere risikoen for smitte af knoldene.
Danfoil opnår statistisk signifikant bedre nedvisning på de nedre dele af planten – og dette med kun en niendedel af vandmængden.
83 % vs. 22 %
30 vs. 270 l/ha
God dækning overalt
Nedvisning af kartofler – % dækning per plantezone
Konklusion: Danfoil luftsprøjte med 30 l/ha opnår signifikant bedre nedvisning af kartofler end hydraulisk sprøjte med 270 l/ha – navnlig på de nedre blade og stængler, der er sværest at nå med konventionel sprøjtteknik. Den lavere vandmængde og luftassistancen sikrer effektiv penetration ned i afgrøden.
Kilde: Ole Permin, Statens Planteavlsforsøg, Flakkebjerg. Publiceret: 8. Danske Planteværnskonference 1991. Værdier aflæst fra diagram i kildemateriale.
Afsætning i vinterhvede – Danfoil udnytter aktivstoffet bedre
Forsøg med vinterhvede på stadie 10 (aksbeskyttelse) sammenligner afsætning af aktivstof på fire successive blade med traditionel fladsprederdyse (dyse nr. 14, 150 l/ha, 3 bar) og Danfoil luftsprøjte (30 l/ha, 35 cm VS lufttryk). Afsætningen er målt som µg aktivstof per blad. Danfoil afsætter ca. 75 % af den udsprøjtede mængde direkte på planterne mod ca. 50 % for traditionel sprøjte – og opnår dermed bedre dækning på samtlige blade med kun en femtedel af vandmængden.
75 % vs. 50 %
7,0 vs. 4,0 µg
30 vs. 150 l/ha
Afsætning af aktivstof per blad – vinterhvede stadie 10
Traditionel dyse: ~50 % afsætning på planter — resten falder på jordoverfladen.
Danfoil: ~75 % afsætning på planter — markant lavere tab til jord.
Konklusion: Danfoil afsætter ca. 75 % af aktivstoffet direkte på planterne mod ca. 50 % med traditionel fladsprederdyse. Med fem gange lavere vandmængde (30 vs. 150 l/ha) opnås bedre beskyttelse på alle blade – og med markant reduceret tab til jordbunden.
Kilde: Danfoil informationsmappe. Afsætningsforsøg, vinterhvede stadie 10. Trad. fladsprederdyse nr. 14 (150 l/ha, 3 bar) vs. Danfoil (30 l/ha, 35 cm VS). Værdier aflæst fra diagram i kildemateriale.
Meldug i vårbyg 1989 – Danfoil opnår bedre effekt ved reduceret dosis
I 1989 gennemførte Statens Planteavlsforsøg et forsøg med bekæmpelse af meldug (Blumeria graminis) i vårbyg ved hjælp af svampemidlet Tilt Top (propiconazol + fenpropimorph) i tre dosistrin: 0,60 l/ha, 0,30 l/ha og 0,15 l/ha. Tre sprøjtetyper indgik i forsøget: Hardi hydraulisk, Hardi Twin og Danfoil luftsprøjte. Meldugdækning (%) blev registreret fem gange i løbet af sæsonen fra begyndelsen af juni til midten af juli. Forsøget er publiceret i 8. Danske Planteværnskonference 1991.
Diagrammet herunder viser forløbet for den laveste dosis (0,15 l/ha), hvor forskellen er statistisk sikker (LSD = 3,8) ved den afsluttende registrering den 13. juli.
Statistisk signifikant
Dosisreduktion mulig
Konsekvent bedre
Meldugdækning (%) over sæsonen – Tilt Top 0,15 l/ha
Konklusion: Danfoil giver statistisk signifikant bedre meldugbekæmpelse ved den laveste dosis (0,15 l/ha) sammenlignet med hydraulisk sprøjte (LSD = 3,8). Resultaterne antyder, at dosen kan halveres med Danfoil uden at gå på kompromis med bekæmpelseseffekten – en vigtig fordel for økonomi og miljø.
Kilde: Forsøg A, 1989. Tilt Top (propiconazol + fenpropimorph). Statens Planteavlsforsøg. Publiceret: 8. Danske Planteværnskonference 1991. LSD-værdi (13. juli) = 3,8. Værdier aflæst fra diagram i kildemateriale.
Sukkerroer – Danfoil giver op til 7× flere dråber på bladundersiden
Forsøg med afsætning i sukkerroer sammenligner dråbeafsætning på bladets over- og underside med hydraulisk sprøjte (dyse 4110-14, 180 l/ha) og Danfoil luftsprøjte (40 l/ha). Afsætningen er målt som antal dråber per cm² og gennemsnitlig dråbestørrelse (mm) på henholdsvis bladoversiden og bladundersiden.
Danfoil giver markant bedre dækning på begge sider – og navnlig på bladundersiden, der er afgørende for bekæmpelse af bladlus og svampe, som trives i ly på undersiden af bladene.
2,7× flere dråber
6,7× flere dråber
Finere dråber
Dråbeafsætning i sukkerroer – dråber per cm²
| Dråbestørrelse | Hydraulisk (4110-14) | Danfoil |
|---|---|---|
| Bladoverside – gns. diameter | 0,40 mm | 0,15 mm |
| Bladunderside – gns. diameter | 0,10 mm | 0,10 mm |
Konklusion: I sukkerroer giver Danfoil luftsprøjten 2,7 gange flere dråber på bladoversiden og 6,7 gange flere dråber på bladundersiden sammenlignet med hydraulisk sprøjte – og opnår dette med 40 l/ha mod 180 l/ha. Den markant øgede dækning af bladundersiden er særlig vigtig for bekæmpelse af bladlus og svampesygdomme.
Kilde: Danfoil informationsmappe. Afsætningsforsøg i sukkerroer. Hydraulisk sprøjte (dyse 4110-14, 180 l/ha) vs. Danfoil (40 l/ha).